Forventet udbytte:
Du får styrket din kropsbevidsthed og sammenhængen mellem din krop og psyke.
Du styrker kontakt til dit indre gennem at opleve dig selv og din krop indefra.
Du får et træningsprogram, hvor øvelserne er enkle, bløde og organiske og kan udføres af alle.
Træningen kræver ingen udstyr og kan efter kurset udføres hjemme efter trænings-CD.
Qi gong opbygger krop og energi, så du kan afgrænse og bevare dig selv i arbejdet med andre mennesker.
Baggrund for metoden:
Biyunmetoden bygger på et helhedssyn og den filosofi og viden som er essensen i traditionel kinesisk medicin, TKM.
Metoden er en medicinsk Qi Gong-form, som baseres på en forståelse af mennesket som en del af naturen.
Biyunmetoden anvender fokuseret, bevidst koncentration rettet mod den fysiske krop. På denne måde opbygges kroppens qi støt og roligt, samtidig med at evnen til at modtage naturlig qi fra universet udvikles.
Biyunmetoden består af flere forskellige trin/ niveauer. Se. www.biyun.dk
Helsevirkninger:
Grundtræningen er en systematisk gennemgang nedefra og op af hele kroppen, som lukker op for god qi-gennemstrømning og stimulerer blodcirkulationen. Spændinger og blokeringer opløses og udrenses. Øvelserne udføres overvejende stående.
Metoden skaber forøget fysisk og psykisk velvære, og træningen er et kraftfuldt redskab til at modvirke og helbrede stresstilstande.
Gennem det naturlige åndedræt stimuleres immun-forsvar og metoden styrker muskler, sener, led, knogler og nervesystem. Den genopretter kroppens ubalancer og forebygger sygdomme.
Forudsætninger:
Qi gong kræver ingen forudsætninger, det er nemt og kan også tilpasses fysiske begrænsninger.
Underviser: Karen Bro
Tid: Den 7 + 14 februar 2010.
Pris: Kr. 2.000,- incl. opfølgning,
kompendium & CD.
|